Christian den 5.'s blymønter

af Olav Sejerøe

Da skibet Færø når frem til Trankebar i 1669, som det første skib fra Danmark i 26 år, kommer der igen gang i handelen. I en årrække sendes der to skibe til Trankebar om året. De danske skibe sejler igen til Sundaøerne i det nuværende Indonesien efter krydderier.

Sivert Adler der bliver guvernør i 1674 får sluttet fred med Bengalen efter mange års kaperkrig. Forhand-lingerne er vanskelige. De danske forhandlere møder op med et krav på over 400.000 rigsdaler for de tab man har lidt ved forlisene af "Nattergalen", "Jupiter" og "St. Jacob". Bengalerne stiller modkrav for de mere end 30 skibe, som danskerne har erobret i kaperkrigen. Man enes i 1674 om at kravene ophæver hinanden, og danskerne får igen ret til at handle og anlægge loger ved Ganges og Hughli.

Man forsøger sig også med at sende skibe til Kina, og driver en del handel med Mokka i Arabien. En del forlis fra 1675-1680 svækker kompagniet og en ned-gangstid begynder.

I 1682 bliver Axel Juel guvernør. Han har fået udnævnelsen takket være sine to farbrødre, der begge var direktører i Ostindisk Kompagni. Axel Juel kommer til en koloni i tilbagegang, og hans styre gør ikke tingene bedre. Hans privatliv vækker forargelse. Ostindisk Kompagni tjener ikke penge, det gør til gengæld Axel Juel. For at rette op på økonomien halverer han samtlige lønninger i Trankebar. Det får bægeret til at flyde over. Lønreduktionen fører til en sammensværgelse mellem en række betjente, som beslutter at arrestere og afsætte Axel Juel.

Sammensværgelsen røbes og Axel Juel tager en frygtelig hævn. En skipper Antoni Franzen og assistent Staller Jensen hen-rettes. En anden assistent, Jørgen Skaalby dør af den behandling han får i fængslet. Fire andre assistenter dømmes til tab af ørene, brændemærkning, hudstrygning og landforvisning. Landsforvisningen består i at de efterlades lemlæstede og hjælpeløse i en øde egn inde i landet. Det lykkes dem dog at bjærge livet og nå frem til en hollandsk loge, hvorfra de kan berette om deres lidelser. Klagerne over Axel Juel når København og man udsender W. H. von Kalnien som kongelig kommissær med fuldmagt til at ordne de indiske forhold.

von Kalnien kommer til Trankebar i 1687 og bliver der i et år. Axel Juel sendes hjem som fange og von Kalnien får ryddet op i forholdene og når at udrette utroligt meget i den korte tid han er i Trankebar. Han får gang i handelen, også slavehandelen.

På udmøntningen sætter von Kalnien sig også spor. På de flotte blymønter med årstallene 1678 og 1688 står der under bagsidens DOC von Kalniens initialer : WHVK. Selv om von Kalnien rejser tilbage til Danmark i 1688, står hans initialer, WHVK også på de små kobberkas med årstallene 1689, 1690 og 1691. Det må være et udtryk for det kraftige præg von Kalnien nåede at sætte under sit ophold i Trankebar.

Udmøntningen i Trankebar under Christi-an den 5. fortsætter med blymønter frem til 1688, hvorefter man fortsætter med kobber-mønter.

I 1670 har man oprettet et nyt Ostindisk Kompagni. Det afspejler sig på bagsiden af samtlige blymønter i form af DC eller DOC.

Der kendes ingen overprægninger af Christian den 5. blymønter, så rækkefølgen af de udaterede blymønter er usikker. De udaterede mønter må stamme fra tidsrummet 1670 - 1686.

Blymønterne falder naturligt i tre grupper.

Denne inddeling i enkelt- og dobbeltkas blev allerede foretaget af Vilhelm Bergsøe i hans katalog Trankebarmønter fra 1895.

Gruppe 1: Enkeltkas med en vægt omkring 2,3 g, passer godt som en fortsættelse af udmøntningen under Fredrik den 3., hvor slutmønterne også vejede omkring 2.3 g.

Forsiden af den første mønt er ukronet C5, bagsiden ukronet DC. Den anden mønt har på forsiden krone over C5, på bagsiden ukronet DC. Den tredie enkeltkas har på forsiden kronet C5, og på bagsiden kronet DOC. Denne sidste findes i en del for-skellige stempelvarianter.

   
KM 90
   
KM 91
   
KM92
 

fig. 1. De tre enkeltkas.

Gruppe 2: Dobbeltkas med kronet C5 på forsiden og kronet DOC på bagsiden. Der findes en del stempelvarianter, som er ret forskellige, to er afbildet på fig 2.

I Funck-Rasmussens katalog er de forskellige varianter optaget som selvstændige mønter. De to mønter på fig 2 er FR 173 og Fr 177. Dobbeltkas som ovenstående, men med K under DOC. Her findes to bagsider som ses på fig 2.
   
KM 93     KM 94     KM 95  

Fig. 2. Dobbeltkas uden årstal. Den sidste mønt (KM 95) med K under bagsidens DOC.

Gruppe 3: De daterede mønter med årstallene 1687 og 1688. Der er fire mønter i denne gruppe. Disse blymønter er de største og flotteste blymønter fra Trankebar, især mønterne fra 1687. På forsiden kronet C5 og årstal, på bagsiden kronet DOC og herunder WHVK. WHVK står for Wulff Heinrich v. Kalnien.
 
KM 97
   
KM 98
 
         
 
KM 99
   
KM 100
 

Fig. 3. De store flotte blymønter med årstallene 1687 og 1688.

Herefter fortsættes udmøntningen under Christian den 5. med små kobberkas med årstal. C5 kobberkas findes med årstallene 1689, 1690, 1691, 1692, 1694 og 1697.

Endelig findes en kobberkas med C5 på forsiden og blank bag-side. Denne mønt findes ofte overpræget på en F3 kobberkas, så det er sansynligt at den stammer fra de første år af C5's regerings-tid.

Med de flotte blymønter med årstallene 1687 og 1688 og med von Kalniens initialer slutter udmøntningen af blymønter i Tranke-bar. Disse knap 100 blymønter fra kongerne C4., F3. og C5. er de i dag kendte og ægte blymønter fra Trankebar.

(Møntsamleren 1/1992)


Tilbage